Lev mens du gør det

07/07-2014

Tja, end til videre følger vi plan A men med visse problemer.

Vi afgik Aalborg torsdag middag mod planlagt Onsdag aften, vi ville vente på at vejret klarede op men det gjorde det ikke som forventet så vi gik ind til Gjøl og ventede der nogle timer.

Ud på eftermiddagen blev vejret acceptable  og turen gik til Løgstør hvor der vat fest i Kulturladen, buffet og musik for 120 kr. Det kunne vi ikke stå for, at vinen dertil så kostede 200kr. må man leve med :-)

Hans og Helle fra Barolo kiggede forbi, herligt gensyn.


Dagen efter gik vi fin for sejl til Sillerslev, her var der havnefest, det betød ingen havneafgift, lige noget der passer os.

I Sillerslev viste det sig at der også er et Whisky destilleri, det måtte vi besøge og vi fik en interesant rundvisning med enkelte smagsprøver.

Om aften var der Irsk folkemusik i teltet på havnen med et udmærket orkester, ialt en herlig aften.


Lørdag ville vi så til Thyborøn men ikke langt ude opdagede Inger-Lise at ventilen til sø fra vores fækalietank ikke virkede og det kunne vi ikke leve med hele ferien, gode råd var dyre men heldigvis havde vi en ekstra ventil ombord, et hurtig opkald til Lemvig om et løft et deres tårnkran blev arrangeret, så manglede vi bare en rørtang stor nok til at klare jobbet, sådan en havde Cap Maj heldigvis, de vendte om for at hjælpe os med udskiftningen.

3 timer efter anløb Lemvig og ventilen var skiftet, hvilken indsats af alle, i nøden skal man kende sine venner.

Om eftermiddagen checkede jeg igen igen vejret og pludselig var de forskellige tjenster uenige om vejret de kommende dage.

Vi besluttede at afvente en opdatering af de forskellige vebtjenster men kl 2100 var de stadig uenig, en fælles rådslagning med Cap Maj + div. andre interesseret på havnen gjorde at vi valgte at afgå Lemvig for at gå ind i Thyborøn med henblik på at starte ud tidligt næste morgen, men på vejen til Thyborøn valgte vi at gå direkte mod Kristiansand, så her er vi nu efter en 14 timer rulle tur over Skagerak.


Dagen er gået med at hvile ud og studere byen, bla. indkøbte vi en ventil af hver type vi har ombord, bare som back up :-).

Egentligt irritere det mig at vi allerede har problemer med søventiler for det er ikke mere end 7 år siden jeg skiftede alle til bronze ventiler og de skulle have en holdbarheds tid på +30år, tror at Masnesø for en klage når vi kommer hjem.

I morgen sejler vi ud for at bruge diverse ankerpladser så det varer nok noget inden næste opdatering.


13/7-2014

Grimstad, ja nu ligger vi her og venter på et lovet regn-/blæsevejr skal drive forbi, det skal nok komme for alle nordmændene har søgt havn.

Turen hertil er gået via Stokken hvor vi fejrede Jette’s fødselsdag, siden gik vi via Blindleia til st. Vedderstøhl hvor vi havde et par pragtfulde dage med svømmeture fra båd og muslingefiskeri.

Videre ad Blindliea til Ålesøya, en ny ankerplads for os, men fin, selv om det var meget snævert på vej ind med flere uafmærket skær, må huske at forny vores guide inden vi tager her op igen. På Ålesøya var vandet betydeligt varmer en st. Vedderstøhl selvom det ligget direkte op ad Skagerak.

Herfra gik turen som sagt til Grimstad, på vej herop kom i jeg i tanke om Steve’s vise ord om ikke at sejle i Skagerak i østenvind, begge gange vi har været til havs siden Kristiansand  har der været en grim sø, første gang fordi vi have´de optil 17ms lige i snotten men anden gang blæste det kun 5ms og alligevel var søen meget urolig.

I morgen går turen til Arendal uden stop, kan ikke finde nogle gode ankerpladser på ven dertil.


18/07-2014 Kragerø.

Vi er kommet til Kragerø hvor vi ville prøve jernbanecykle (Dresine) men denne facilitet blev desværre lukket for et par år siden, øv! byen er nu alligevel et besøg værd, en af de mere hyggelige byer på Sørlandet.

Arendal var ikke noget specielt at besøge, Inger-Lise fik dog købt et par sko (igen).

Efter Arendal tog vi til endnu udehavn lige syd for Tvedestrand, rigtig hyggelig og om aftenen var der lokal talent koncert på den anden side af øen, nu ikke fordi Tvedestrand har mange talenter at byde på men et sømands kor gjorde det da udmærket.

Efter Tvedestrand gik turen til Narvika, en rigtig hyggelig ankerbugt, hvor tiden gik med svømmeture og en lille gåtur i land, så bla. et nedlagt kvarts værk. Colin Acher skulle være udlært bådbygger i denne bugt men vi fandt nu ingen spor heraf.

Imorgen vil vi forsøge at finde en ny ankerplads inden turen går mod Stavern, hvor vi skal besøge Colin Acher muset i Larvik. Vi forventer at sætte kurs mod DK onsdag, så der bliver nok også tid til endnu en ankerplads og et besøg ved Svenner fyr inden Skagerak skal krydses igen.


28/07-2014 Aalborg.

Ja så er vi hjemme igen efter en alt for kort ferie, eneste minus ved denne ferie har været at vi har sejlet alt for meget for motor, 64 timer, uhørt, men enten var vinden plat læns med søgang eller også var den stik imod hvis det da ikke var vindstille.

Et stor plus har det været at følges med en anden båd, især når man benytter ankerpladser så meget som vi gør, det har været rart med selskab og når det så oven i købet er flinke mennesker går alt jo bare op i en højere enhed.

Larvik levede ikke op til pilot bøgerne, div. museum  var lukket, indskrænket, eller flyttet til Oslo, men vi så et par gæstehavne som ikke er nævnt i pilotbøgerne, godt nok simple brygger men udmærket hvis man vil til Lavik for en dag.

Ellers gik turen hjem via Skagen og Aså med den obilatoriske overnatning i vejdybet, vandet her var 25,9g. Så det var ingen sag at hoppe i bølgen blå.